søndag den 19. oktober 2008

Afsluttende bemærkninger

Ja, så nåede også jeg til vejs ende!
Jeg er overrasket over hvor hurtigt det egentlig gik, og sikke meget jeg har lært! I starten kunne det ikke gå hurtigt nok - men engergien er lidt dalet her efter sommeren. Derfor også på denne allersidste dag - får jeg skrevet det sidste! Med min mp3 afspiller igang med musik jeg hentede igår! Hmm. Facebook er blevet en fast del af min hverdag, selvom det tager tid! Men pyt - sjovt er det jo og sjov skal vi have!

Måden med at lære nyt på denne måde tiltaler mig overmåde meget - det kan vi sagtens gøre igen. Jeg er klar til 23Ting+.
Måske biblioteket kan blogge mere?

Og så lige et hjertesuk - Jeg har helt og holdent taget googledocs til mig - superværktøj, men hvor er det dog belastende når man SKAL have noget færdigt, går googledocs hele tiden i stå! AARGHHH

Wikipedia

Wikipedia bliver desværre betragtet af mange gymnasieelever som "bibel" - for det er jo på nettet! så må det være den skinbarlige sandhed! Desværre forholder det sig ikke altid sådan. Tankevækkende er for ca. 1½ år siden bad en gynmasielærer sine elever i historie at finde oplysninger om 2. verdenskrig, specielt holocaust. En gruppe vendte tilbage og hævdede hårdnakket at holocaust ikke havde fundet sted - for det havde de fundet en side om på nettet! Skræmmende.
Så wikipedia - nej tak!

Arto

Tja, hvad kan man sige om Arto? Kan godt se hvorfor det er populært for børn og unge...Ik' lige noget for en gammel krampe som mig, men ok!

torsdag den 11. september 2008

Facebook

Juhu jeg har 4 venner på facebook! Supersmart at man kan finde gamle venner på den måde...men hold op en tidssluger det kan gå hen og blive. Får vi også tid til alt det vi skal vedligeholde, når vi er færdige med 23ting?

mandag den 8. september 2008

GoogleDocs

Fantastisk! Sparer plads og energi. Jeg har brugt det lige siden vi startede 23ting, næsten.(Lidt hellig skal man vel være en gang i mellem!) Jeg er vild med det!

e-boks

E-boks har jeg brugt i mange år...så det er afprøvet.Man skal bare huske at hvis man så bor i en anden kommune end der hvor man arbejder og har meldt alt til, så er det også der opkrævningen til barnets musikundervisning kommer! Ups

GoogleMaps

Super ide! Det var så godt liige at have ved hånden når man skal fra Toscana til Calabrien - og ik' har gps eller det store forkromede kort ved hånden..Men heldigvis havde vi livlinen google!