Jeg vil bare sige tak!

Hvor er det dejligt at blive bekræftet i at der stadig findes mennesker der giver noget af sig selv til andre, uden skumle bagtanker! Jeg indrømmer blank at jeg er naiv - og stolt af at være det.
Her er min historie - som er det virkeligste virkelige:
Jeg var på arbejde i lørdags, og ondt i den ene arm (jeg er den heldige vinder af en ordentlig genstridig omgang sendeskedehindebetændelse i begge underarme), så kommer den her mand og skal have hjælp til at finde nogle bøger. Da vi så står ved bøgerne, bemærker han min ene støtteskinne.."Nå, du har nok seneskedehindebetændelse, hva'" og det kan jeg jo kun bekræfte. Så bliver han meget alvorlig, kigger mig i øjnene og siger "Jeg er troende kristen, og jeg vil gerne bede for dig hvos du vil have det, det har før hjulpet på andre" - Gulp, nu er jeg ikke kristen, men der var jo nok en mening med det hele, så jeg sagde ja.
Så tog han mine hænder og bad en inderlig bøn for mine arme! Lige der, midt i det hele! Hold da op!
Så jeg vil bare sige TAK, du fremmede mand i dit grønne skovarbejdertøj, Tak fordi du er villig til at give noget af dig selv til en vildt fremmed uden at forvente noget tilbage. TAK fordi du valgte at komme på biblioteket i lørdags.
Mette