Hmm - hvor er det frustrerende for mig at gå rundt i min arbejds-dagligdag og høre at mine kolleger ikke kan nå dette og hint og har aldrig tid til noget af alt det de skal. Og så vide at de glemmer at lige midt i blandt dem går en lille stressvejleder rundt og er et stort spørgsmålstegn! For hvorfor kommer de dog ikke og siger noget????????
Hvorfor, hvis nu det er så stort problem, kalder vi ikke en spade for en spade og er fælles om det her? Hvorfor beder vi ikke om hjælp når vi har brug for hjælp, istedet for at spille martyr?
Lad os nu få de arme til at juble istedet for at slå opgivende ud med dem - for vi kan sgu godt!
2 kommentarer:
Jaaaa, du har sikkert ret i dit "Opråb" men "stress" er jo også nogen gange en omskrivning af at man har "travlt".
Men jeg vil ikke forklejne stress.
Stress medfører jo også nogen gange, at man gå ind i sig selv og ikke for sagt fra.
Og så er der det med "arbejdsglæden", hvor blev den af!
Ja Nikolajsen du har helt ret. Jeg er ikke ude på at gøre fok stressede for at have noget at lave, jeg ville helst ikke bruges i den sammenhæng, for så ville vi jo alle have den glæde og tilfredsstillelse man får når man har en god arbejdsdag. Jeg mener bare det, kunne jo være jeg kunne hjælpe FØR folks arbejdsbyrder stiger dem over hovedet og frustrationerne sætter sig fast. Lad os nu få snakket ud om de ting der nager os og få manet de ikke hensigtsmæssige "ting" tilbage i jorden
Send en kommentar