mandag den 10. marts 2008

HALLOOOOOOOOO




Hmm - hvor er det frustrerende for mig at gå rundt i min arbejds-dagligdag og høre at mine kolleger ikke kan nå dette og hint og har aldrig tid til noget af alt det de skal. Og så vide at de glemmer at lige midt i blandt dem går en lille stressvejleder rundt og er et stort spørgsmålstegn! For hvorfor kommer de dog ikke og siger noget????????


Hvorfor, hvis nu det er så stort problem, kalder vi ikke en spade for en spade og er fælles om det her? Hvorfor beder vi ikke om hjælp når vi har brug for hjælp, istedet for at spille martyr?


Lad os nu få de arme til at juble istedet for at slå opgivende ud med dem - for vi kan sgu godt!




mandag den 3. marts 2008

Stille dag på kontoret

En stille dag her på gym - hvis man lige ser bort fra den halve time inden klokken 12.00 hvor alle afgangseleverne skulle aflevere deres synopsis, og der jo (som altid) gik ged i printerne og kopimaskinerne. Hvorfor er det mon det altid sker? Jeg er snart ekspert i de kopimaskiner her! Har du problemer med din kopimaksine? så ring til mig!
Nå blikblog-birte, nu ringer jeg snart til dig, for det sk..system vil ik' som jeg vil..

Så er jeg blevet international - og søgbar

Så er næste ting i 23ting lavet. Jeg har meldt mig ind i fællesskabet på overskrift.dk og technorati.com...Hmm gad vide hvad der kommer ud af det! Mon ik' min blog bliver fantastisk populær???????????? Man har jo lov at lave skæg.......

onsdag den 27. februar 2008

Jeg vil bare sige tak!

Hvor er det dejligt at blive bekræftet i at der stadig findes mennesker der giver noget af sig selv til andre, uden skumle bagtanker! Jeg indrømmer blank at jeg er naiv - og stolt af at være det.
Her er min historie - som er det virkeligste virkelige:
Jeg var på arbejde i lørdags, og ondt i den ene arm (jeg er den heldige vinder af en ordentlig genstridig omgang sendeskedehindebetændelse i begge underarme), så kommer den her mand og skal have hjælp til at finde nogle bøger. Da vi så står ved bøgerne, bemærker han min ene støtteskinne.."Nå, du har nok seneskedehindebetændelse, hva'" og det kan jeg jo kun bekræfte. Så bliver han meget alvorlig, kigger mig i øjnene og siger "Jeg er troende kristen, og jeg vil gerne bede for dig hvos du vil have det, det har før hjulpet på andre" - Gulp, nu er jeg ikke kristen, men der var jo nok en mening med det hele, så jeg sagde ja.
Så tog han mine hænder og bad en inderlig bøn for mine arme! Lige der, midt i det hele! Hold da op!
Så jeg vil bare sige TAK, du fremmede mand i dit grønne skovarbejdertøj, Tak fordi du er villig til at give noget af dig selv til en vildt fremmed uden at forvente noget tilbage. TAK fordi du valgte at komme på biblioteket i lørdags.
Mette

Så er næste ting lært!

Så har jeg lært at tilmelde en nyhedslæser til min gmail, uhada mon ik' jeg kommer til at bruge supermeget tid på at følge med?

tirsdag den 19. februar 2008

Missionen fuldført!

Hvor er det dejligt at komme tilbage efter vinterferien (ikke at jeg har haft ferie!).
Super at se smilende ansigter og hej når jeg går rundt på skolen. Idag var der sørme en der bemærkede at jeg er blevet klippet i ferien!
Jeg har også fået et kram af en jeg har skaffet en bog hjem til! Så er missionen dælme fuldført!
At jeg så ik' ka' få det sk*** system til at gøre som jeg vil - det gemmer jeg til en anden gang.

mandag den 18. februar 2008

Så er jeg igang!

Hmm så er jeg igang! Sjovt med et projekt for at få alle os bognørder ud i det "virkelige liv" i cyberspace - eller er cyberspace nu oldnordisk?

Og hvem er jeg så? Navnet er Mette - gymnasieMette! Arbejder på Næstved Gymnasium & HF - og NæstvedBibliotekerne.
Målet med denne blog er at blive bedre til at blogge - jeg er superspændt på at se hvordan det går!