mandag den 8. september 2008

Lastfm

Hmm Jeg er nok mere til jango...

Podcast

Hyggeligt at høre Mads og monopolet når man vil...Og ikke ærgre sig når man går glip at det på grund af en lørdagsvagt!

Downloade fra netmusik

Jep! efter et par meget mislykkedes forsøg og hotline-hjælp fra Lars og Michael lykkedes det endelig langt om længe at downloade både musik og bog til min Mp3. Havde godt nok planlagt at det skulle på barnets Mp3'er, men næ nej...Men det er da også hyggeligt at høre Hodja fra Pjort igen.....

Så kom jeg lige lidt bagud!

Så for dælen! Wrooom, der blev jeg lige overhalet der! Det går bare ik' at man siger "det gør jeg imorgen" for lige pludselig er det mange "imorgener" siden!.
Så her kommer, i mit ansigts sved alle de ting jeg ik' nåede i før, under og efter ferien...

fredag den 6. juni 2008

Jeg var der!



Tænk at jeg, en skabshippie, var til KISS-koncert i tirsdags! Hvad gør man ik' for manden i sit liv. Men det var en totaloplevelse. Det ypperligste glamrock i højeste potens. De forstår virkelig at lave et show der tager kegler - de spillede over 2 timer! og der var tryk på hele tiden så jeg må tage hatten af, det var så for cool. Selv om jeg liige savnede en enkelt sang, men det går nok, vi har alle cd'erne derhjemme.
Men - for der skal jo være et men - mage til pubertetsknægte der tror de spiller fed heavyrock som opvarmningsband, står der og river i guitaren og gurgler ned i mikrofonen! Det kan godt være jeg ik' er til heavy, men mage til larm skal man lede længe efter - godt jeg havde mine ørepropper med!

mandag den 26. maj 2008

Mp3

Iiih her gik jeg og troede jeg var supergod til det her - og så er mit indlæg fra sidste uge ik' udgivet...Øv da også det var ellers et super indlæg hvor jeg var rigtig vittig, klog og hvad ved jeg...hmm.
Nå men jeg har altså lagt en masse musik ind på min nye flidspræmie og er helt hooked (on a feeling)så det er jo super (trooper). Det eneste minus er at man får musik på hjernen og går rundt og nynner og synger hele tiden (you're always on my mind)Men det er der jo ik' noget at gøre ved.

tirsdag den 13. maj 2008

Amok med et strygejern

Ja så er pinsen vel overstået - hvor var det da dejligt at have tid og ro til alle de mange ting man synes man skal lave! - Og samtidig have tid til familien..Min nye slappe-af-ting er at stryge! Vildt at jeg skulle finde det afslappende at stryge! Måske var jeg lidt ekstrem - tænk at jeg strøg viskestykker!!!! Fordi jeg var løbet tør for ting at stryge. (men de ligger jo så fint i skuffen nu - og der er plads til flere nu)...Jeg tror godt jeg ved hvad jeg skal lave imorgen hvor jeg har fri......
Nå men måske undrer det nogle jeg har valgt at lægge en sang af Simon og Garfunkel på bloggen - min alder taget i betragtning burde jeg jo ikke lytte til sådan noget hippie-noget...Men i mit barndomshjem lyttede min far meget til Simon & Garfunkel, Dr. Hook og Janis Joplin...og da jeg fandt denne sang måtte jeg knibe en tåre eller flere - for det var hans yndlingsnummer - så æret være hans minde.........